Kender du det?


Kender du det, at man vil have en bestemt hårfarve og derfor går all in på den ene farve?

Det gør alle kvinder vist. Jeg har selv været der.

Sidste år fik jeg idéen, at jeg skulle være gråhåret. Ikke silver, men rigtig metalgrå. Processen var lang, men efter at have været til 3 frisører, haft 2 mislykkede forsøg og et smadret hår, som forresten var ufarvet jomfruhår før min idé, fik jeg endelig FARVEN. Metalgrå. Det var smukt, lækkert og holdte sådan ca. en lille måned før mit hår var lyst igen. Øv! Derfor har jeg fået farvet mit hår fast fra november sidste år frem til juli i år, sådan ca. hver til hver anden måned for at bibeholde det grå.

Det sluttede så i juli af den simple grund, at jeg gerne ville have så naturligt hår som muligt til brylluppet næste år i juli. Fint tænker man – ikke helt.

Efter alle de affarvninger og mislykkedes forsøg, sidder jeg nu med et manke, som uden lige hader mig for alt jeg har udsat den for det sidste år. Mit hår er slidt, tørt, ødelagt og danner knuder som fanden kun må have opfundet! Igen nævner jeg lige, at jeg startede med at have lækkert, blødt og ikke mindst naturligt hår, som jeg ingen problemer havde med – hvorfor T, hvorfor!?

Anyways – long story short, jeg skal endelig til frisør idag efter nogle måneder og have klippet de forfærdelige spidser, som langsomt dræber mig fra oven og samtidig snakke farvemuligheder i forhold til det forestående bryllup. YAY 🙂

Har I nogle gode fif til et dødt hår, som fylder mere end en høstak, så smid dem endelig i en kommentar. Er klar til næsten alt for at redde mit hår!

15271315_10154704730052970_1738045246_o-png

Sådan så det ud og jeg elskede det! Savner det stadigvæk. Kommer du en tur forbi Randers og skal til frisør, så kan jeg varmt anbefale Salon Hairmix – hun er en tryllekunstner!

1. december


Endelig December!

Ikke for at være træls (som det hedder på jysk), men nu er der officielt kun 30 dage til Nytårsaften og dermed ikke længe til 2017. Jeg glæder mig så meget til det nye år. Hvorfor, spørger du måske?

Ser du, 2016 har budt mig på mange ting – nogle gode men også nogle meget dårlige ting. 2016 var året, hvor jeg blev færdig med min uddannelse, begyndte i terapi og lærte mig selv at kende på nye måder. Dog var 2016 også året, hvor jeg aborterede 2 gange yderligere, gik ledig i over et halv år og mistede forstanden – så alt i alt har 2016 været et godt og skidt år.

Du tænker nok, hvorfor jeg skriver i fortid. Det gør jeg fordi jeg ikke tænker på 2016, som det år jeg lever i længere, men nærmere lever i limbo imellem to år – 2016 og 2017. Jeg mindes 2016 i det her indlæg og ser frem på et nyt år, som jeg er sikker på, vil blive mit år. Det må og skal være mit år i 2017. Året hvor jeg får arbejde og endelig får mulighed for at bruge min gode kompetencer, året hvor J og jeg går fra to personer til en (jeg snakker om ægteskabet) og forhåbentlig året, hvor vi også får glæden af at blive forældre. Alt dette håber og tror jeg på, vil ske for mig og J i 2017. Drømme bliver til virkelighed nogle gange igennem livet, ikke?

Så derfor også endelig December. Endelig et lys for enden af det mørke 2016. Første
december for mig, betyder kun en måned mere i det her dystre år og jeg glæder mig!

En mindre trist og pessimistisk tanke, er helt sikkert at December også byder på jul. Vi er officielt i julemåneden og dermed måneden, hvor julemusik er acceptabelt døgnets 24 timer – yay! Jeg elsker jul og det kan end ikke det dystre 2016 lave om på. Juletid er familietid. Det er god musik, gaver og hygge og jeg elsker hver en time af det.

15301277_10154704665552970_1215230650_n

I dag er der tændt op i juledekorationen, pebernødderne er fundet frem og J’s første pakkegave er gemt et sted i det lille lorte anneks, så vi kan lege tampen brænder, når han er hjemme fra arbejde. That’s right – jeg er årets kæreste! Jeg har lavet en pakkekalender til min kommende mand og han hader det. Ikke fordi han får gaver, men fordi han ikke har lavet en til mig, så han føler ikke han har fortjent den 🙂

Hvad betyder 1. december for dig?

En følelse af glæde

 


Pessimistisk, irritabel og sur plejer at beskrive mig meget godt. Jeg er selvfølgelig også glad og fyldt med varme, men ret tit er jeg som ovenstående beskriver. Men hvad sker der så for overskriften?

tumblr_n0frukeydq1rhrbigo1_500

Den seneste uge har jeg været fyldt med glæde, god energi og masser af kærlighed og det er der flere grunde til.

1. J og jeg har det virkelig godt i tiden!

2. Jeg prioritere de personer i mit liv, som fylder mig med glæde og positivitet

3. Mine bryllupsinvitationer er færdige

4. Det er snart jul og jeg elsker juletiden

5. Hvorfor ikke bare være glad i stedet for at være så skide pessimistisk?

Jeg har gjort det op med mig selv, at det er okay at være glad og håbe på det bedste. Jeg behøver ikke altid forvente det værste i alle situationer og netop det livssyn, har forbedret mine hverdage ufattelig meget.

Så dagens råd er – vær glad og nyd alle de gode ting, du har i dit liv nu og her!

Glade kram og kys jeres vej!

 

Wanderlust


   20161128_212629

Sådan en kold aften som i aften, ønsker jeg mig virkelig væk herfra. Væk fra kulde. Væk fra mørke. Væk fra det hele.

Drømmer om varme, kolde drinks, pool, strand og masser af sightseeing. Oplevelse af nye kulturer, mennesker, natur og gastronomi.

Wanderlust indeed!

Jeg elsker at rejse og opleve nye ting. Så meget at jeg faktisk har tatoveret wanderlust på mit ben. Lysten til at rejse forvilder sig hele tiden frem og jeg har endelig fået overtalt J til en tur til London i foråret – yay!

J har aldrig villet med mig til det britiske. Han synes det er et regnfuldt land, hvor han hader accenten. Men har endelig fået ham overtalt! Der er bare så langtid til!

For nu må jeg nøjes med kolde Danmark, som da også har sin charme her i juletiden. Kan nyde resten af aftenen med billeder fra vores tur til Marbella i sommers og huske mig tilbage.

20160722_15254420160722_152122

Hvornår bliver en diskussion til et skænderi?

Som overskriften indikerer, vil jeg komme ind på, hvornår en diskussion i vores hjem, bliver til et full blown skænderi.

J og jeg er netop hjemvendt efter en super hyggelig dag på Rosenholm Slot. Vi har været til Jul på Slottet med min far og skruet max op for julehyggen, æbleskiverne og køb af pynt. Dog sker det uventede så, da vi kommer hjem og pakker vores varer ud – vi ryger i et skænderi over en fucking vase. J nævner endda, at vi skændes over en vase, hvortil jeg svarer, at det ikke er vasen der er problemet, men alle de underliggende emner, som pludseligt kommer til udtryk imellem linjerne!

Så hvornår bliver en diskussion herhjemme til et skænderi?

Det sker typisk, når vi har diskuteret et emne lidt for længe og faktisk begynder at komme ud på dybt vand. J slår som regel fra i løbet af en diskussion og bliver barnlig i hans væremåde, hvor jeg måske ikke altid siger konkret hvad jeg føler, og dermed forventer han fanger mine hentydninger. Uklogt og måske en anelse forventningsfuldt af mig – MEN også virkelig dumt at ham, når han bare en gang imellem, burde at høre efter. Tror seriøst ofte J tænker, hvordan endte det her – som hans åndssvage kommentar med, at vi skændes om en vase. DET ER IKKE BARE DEN FUCKING VASE!!

Udtrykket: “Der er så meget kvinder ikke forstår” – det kender alle vist godt.. Det er så meget også den anden vej! Der er virkelig så mange ting mænd ikke forstår. De kunne lære at forstå os kvinder, hvis de bare lyttede og åbnede op for muligheden om, at det måske ikke altid er kvindens skyld eller hende med problemet. Måske det kunne lære noget nyt?