Det her indlæg kommer lidt i forlængelse af et tidligere indlæg, som har lagt lidt til tankerne om emnet.

På det seneste har jeg haft en følelse af at projekt baby er overvurderet. Det er ikke sjovt at være i projektet. Jeg afskyr faktisk lidt det projekt. Og er det ikke netop meningen at projekter skal være sjove?

Jeg forstår godt hele pointen med – jamen du har jo masser af sex. Og ja, det har du! Men forestil dig en hverdag, hvor hver en time af dagen, gik med at tænke på tidsplaner, ægløsningstests og den frygtede tanke, at nu SKAL vi have sex igen – åh.. Trættende? Irriterende? Frustrerende måske? Det synes jeg bestemt. Sex bliver nemlig upersonligt og trættende, når man forsøger at lave en baby. Man kan ikke lade vær i ægløsningsperioden, fordi man måske misser “det gyldne vindue”, men samtidig har man virkelig (tryk på virkelig!!) ikke lyst – vi har jo gjort det så mange gange efterhånden, at der ikke længere eksisterer ordet lyst i hverken J eller jeg. Det skal bare gøres!

Men hvem siger det skal gøres sådan? Hvem siger det er sjovt at lave en baby?

Det gør uvidende par, som endnu ikke har prøvet at være i det desperate stadie, mange andre er i og har været i, før børnene kom. Jeg siger ikke at folk uden børn er dumme eller har uret – ganske vist, eksisterer der nok også de par, som elsker projekt baby og alt det sex der kommer heraf. Jeg er bare ikke en af dem. Samtidig er jeg også selv en del af de uvidendes klub! Vi har ingen børn, vi har kun vores 3 mislykkede forsøg derpå.

Så hvad nu? Jeg har jo lige haft ægløsning, så hvad så med alle de vanvittige tanker man har efter hele ægløsningsperioden?

FUCK DEM! Du hørte rigtigt. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg netop får hjælp til at håndtere og sortere i mine sindssyge tanker. Og lige præcis tanker om graviditet – ja, de bliver skudt væk, ligeså hurtigt som de kommer ind. For bare to måneder siden, ville jeg have været hele besat af katastrofetanker, graviditetstanker og seriøst have været det vildeste testmonster, du nogensinde kunne forestille dig. Men i skrivende stund, er jeg virkelig tilpas. Tilpas ved tanken om at vi har gjort vores, og vi hverken kan gøre til eller fra.

Er jeg gravid?

Ingen anelse. Min blodige ven skulle eftersigende komme om en lille uges tid og sige hej. Men ærligt, så er jeg faktisk ok med det. Skulle jeg være gravid, ville det selvfølgelig være en lykkestund for J og jeg. Skulle jeg ikke være gravid, ville det faktisk også være en lykkestund for J og jeg. Det ville nemlig betyde, at vi bare skal være os to lidt endnu – og det nyder vi faktisk ret meget!

Så jeg siger fuck hvad andre siger og gør, når det kommer til projekt baby. Gør hvad du vil og gør det på din egen måde. Lad vær med at stresse over det og dyrk sex fordi du har lyst – ikke fordi du skal.

Sex er aldrig bedre end når begge parter har lyst til hinanden.

“Projekt baby”..

Jeg hader egentlig det udtryk, men det er vel der vi er lige nu – i projekt baby. Som du kunne læse tidligere, har vi aborteret en gang sidste år, hvorefter vi tog en pause fra babyforsøg. Det var uplanlagt, men en skræmmende oplevelse, så hvorfor overhovedet forsøge?!  Vi blev dog gravide hele to gange efterfølgende, som desværre også endte i spontane aborter – altså 3 gange mislykkede graviditeter på under et år. Det var ikke sjovt nogle af gangene, men jeg tog virkelig det faktum, at min krop selv kunne udstøde de to efterfølgende graviditeter, som et positivt tegn. Kroppen er jo indrettet til det, så hvorfor ikke også gøre det, selvom det er skide hårdt?

Nå, men nu er vi så officielt i gang med projekt baby – sådan helt planlagt og voksenagtig! Første cyklus var i september/oktober og gav desværre ikke noget positivt resultat (måske også fint nok ift. brylluppet i Juli 2017). Men nu sidder vi så i anden cyklus og forsøger på livet løs med projekt-put-en-baby-i-mig.

I skrivende stund kan jeg mærke min venstre æggestok og har faktisk mærket den de sidste to dage! Så ægløsningen er helt sikkert her eller snart her. Men når man sådan officielt går i gang med det her projekt, må der også være andre mødre eller kommende forældre, som kan nikke genkendende til, at sexlivet bliver en smule følelseskoldt og faktisk lidt af en pligt!

Jeg har især været rigtig dårlig til det her med sex for lystens skyld, frem for sex for at lave en babys skyld. DER FINDES SGU DA IKKE NOGET MERE UROMANTISK OG USEXET END DET! Efter selve akten, kommer så hele situationen med, om jeg skal ligge i lidt tid med, ja undskyld mit grafiske sprog, J’s sæd oppe i mig og bare vente på at sædcellerne finder vejen til ægget og dermed gør mig gravid eller om jeg er ved at blive helt sindssyg?! Jeg kan da virkelig ikke være den eneste med disse tanker og forhåbentligt unødvendige metoder i hovedet 🙂

Sex skal være lækkert, frækt, sensuel og ikke mindst behageligt for begge parter, så hvorfor kan det være så svært at overholde netop de “spilleregler” under projekt baby?

Som overskriften indikerer, vil jeg komme ind på, hvornår en diskussion i vores hjem, bliver til et full blown skænderi.

J og jeg er netop hjemvendt efter en super hyggelig dag på Rosenholm Slot. Vi har været til Jul på Slottet med min far og skruet max op for julehyggen, æbleskiverne og køb af pynt. Dog sker det uventede så, da vi kommer hjem og pakker vores varer ud – vi ryger i et skænderi over en fucking vase. J nævner endda, at vi skændes over en vase, hvortil jeg svarer, at det ikke er vasen der er problemet, men alle de underliggende emner, som pludseligt kommer til udtryk imellem linjerne!

Så hvornår bliver en diskussion herhjemme til et skænderi?

Det sker typisk, når vi har diskuteret et emne lidt for længe og faktisk begynder at komme ud på dybt vand. J slår som regel fra i løbet af en diskussion og bliver barnlig i hans væremåde, hvor jeg måske ikke altid siger konkret hvad jeg føler, og dermed forventer han fanger mine hentydninger. Uklogt og måske en anelse forventningsfuldt af mig – MEN også virkelig dumt at ham, når han bare en gang imellem, burde at høre efter. Tror seriøst ofte J tænker, hvordan endte det her – som hans åndssvage kommentar med, at vi skændes om en vase. DET ER IKKE BARE DEN FUCKING VASE!!

Udtrykket: “Der er så meget kvinder ikke forstår” – det kender alle vist godt.. Det er så meget også den anden vej! Der er virkelig så mange ting mænd ikke forstår. De kunne lære at forstå os kvinder, hvis de bare lyttede og åbnede op for muligheden om, at det måske ikke altid er kvindens skyld eller hende med problemet. Måske det kunne lære noget nyt?