En følelse af glæde

1. december


Endelig December!

Ikke for at være træls (som det hedder på jysk), men nu er der officielt kun 30 dage til Nytårsaften og dermed ikke længe til 2017. Jeg glæder mig så meget til det nye år. Hvorfor, spørger du måske?

Ser du, 2016 har budt mig på mange ting – nogle gode men også nogle meget dårlige ting. 2016 var året, hvor jeg blev færdig med min uddannelse, begyndte i terapi og lærte mig selv at kende på nye måder. Dog var 2016 også året, hvor jeg aborterede 2 gange yderligere, gik ledig i over et halv år og mistede forstanden – så alt i alt har 2016 været et godt og skidt år.

Du tænker nok, hvorfor jeg skriver i fortid. Det gør jeg fordi jeg ikke tænker på 2016, som det år jeg lever i længere, men nærmere lever i limbo imellem to år – 2016 og 2017. Jeg mindes 2016 i det her indlæg og ser frem på et nyt år, som jeg er sikker på, vil blive mit år. Det må og skal være mit år i 2017. Året hvor jeg får arbejde og endelig får mulighed for at bruge min gode kompetencer, året hvor J og jeg går fra to personer til en (jeg snakker om ægteskabet) og forhåbentlig året, hvor vi også får glæden af at blive forældre. Alt dette håber og tror jeg på, vil ske for mig og J i 2017. Drømme bliver til virkelighed nogle gange igennem livet, ikke?

Så derfor også endelig December. Endelig et lys for enden af det mørke 2016. Første
december for mig, betyder kun en måned mere i det her dystre år og jeg glæder mig!

En mindre trist og pessimistisk tanke, er helt sikkert at December også byder på jul. Vi er officielt i julemåneden og dermed måneden, hvor julemusik er acceptabelt døgnets 24 timer – yay! Jeg elsker jul og det kan end ikke det dystre 2016 lave om på. Juletid er familietid. Det er god musik, gaver og hygge og jeg elsker hver en time af det.

15301277_10154704665552970_1215230650_n

I dag er der tændt op i juledekorationen, pebernødderne er fundet frem og J’s første pakkegave er gemt et sted i det lille lorte anneks, så vi kan lege tampen brænder, når han er hjemme fra arbejde. That’s right – jeg er årets kæreste! Jeg har lavet en pakkekalender til min kommende mand og han hader det. Ikke fordi han får gaver, men fordi han ikke har lavet en til mig, så han føler ikke han har fortjent den 🙂

Hvad betyder 1. december for dig?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En følelse af glæde