Hvornår bliver en diskussion til et skænderi?

Når projekt baby bliver en seksuel forhindring

“Projekt baby”..


Jeg hader egentlig det udtryk, men det er vel der vi er lige nu – i projekt baby. Som du kunne læse tidligere, har vi aborteret en gang sidste år, hvorefter vi tog en pause fra babyforsøg. Det var uplanlagt, men en skræmmende oplevelse, så hvorfor overhovedet forsøge?!  Vi blev dog gravide hele to gange efterfølgende, som desværre også endte i spontane aborter – altså 3 gange mislykkede graviditeter på under et år. Det var ikke sjovt nogle af gangene, men jeg tog virkelig det faktum, at min krop selv kunne udstøde de to efterfølgende graviditeter, som et positivt tegn. Kroppen er jo indrettet til det, så hvorfor ikke også gøre det, selvom det er skide hårdt?

Nå, men nu er vi så officielt i gang med projekt baby – sådan helt planlagt og voksenagtig! Første cyklus var i september/oktober og gav desværre ikke noget positivt resultat (måske også fint nok ift. brylluppet i Juli 2017). Men nu sidder vi så i anden cyklus og forsøger på livet løs med projekt-put-en-baby-i-mig.

I skrivende stund kan jeg mærke min venstre æggestok og har faktisk mærket den de sidste to dage! Så ægløsningen er helt sikkert her eller snart her. Men når man sådan officielt går i gang med det her projekt, må der også være andre mødre eller kommende forældre, som kan nikke genkendende til, at sexlivet bliver en smule følelseskoldt og faktisk lidt af en pligt!

Jeg har især været rigtig dårlig til det her med sex for lystens skyld, frem for sex for at lave en babys skyld. DER FINDES SGU DA IKKE NOGET MERE UROMANTISK OG USEXET END DET! Efter selve akten, kommer så hele situationen med, om jeg skal ligge i lidt tid med, ja undskyld mit grafiske sprog, J’s sæd oppe i mig og bare vente på at sædcellerne finder vejen til ægget og dermed gør mig gravid eller om jeg er ved at blive helt sindssyg?! Jeg kan da virkelig ikke være den eneste med disse tanker og forhåbentligt unødvendige metoder i hovedet 🙂

Sex skal være lækkert, frækt, sensuel og ikke mindst behageligt for begge parter, så hvorfor kan det være så svært at overholde netop de “spilleregler” under projekt baby?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår bliver en diskussion til et skænderi?