Projekt baby – nu eller..

---

Det her indlæg kommer lidt i forlængelse af et tidligere indlæg, som har lagt lidt til tankerne om emnet.

På det seneste har jeg haft en følelse af at projekt baby er overvurderet. Det er ikke sjovt at være i projektet. Jeg afskyr faktisk lidt det projekt. Og er det ikke netop meningen at projekter skal være sjove?

Jeg forstår godt hele pointen med – jamen du har jo masser af sex. Og ja, det har du! Men forestil dig en hverdag, hvor hver en time af dagen, gik med at tænke på tidsplaner, ægløsningstests og den frygtede tanke, at nu SKAL vi have sex igen – åh.. Trættende? Irriterende? Frustrerende måske? Det synes jeg bestemt. Sex bliver nemlig upersonligt og trættende, når man forsøger at lave en baby. Man kan ikke lade vær i ægløsningsperioden, fordi man måske misser “det gyldne vindue”, men samtidig har man virkelig (tryk på virkelig!!) ikke lyst – vi har jo gjort det så mange gange efterhånden, at der ikke længere eksisterer ordet lyst i hverken J eller jeg. Det skal bare gøres!

Men hvem siger det skal gøres sådan? Hvem siger det er sjovt at lave en baby?

Det gør uvidende par, som endnu ikke har prøvet at være i det desperate stadie, mange andre er i og har været i, før børnene kom. Jeg siger ikke at folk uden børn er dumme eller har uret – ganske vist, eksisterer der nok også de par, som elsker projekt baby og alt det sex der kommer heraf. Jeg er bare ikke en af dem. Samtidig er jeg også selv en del af de uvidendes klub! Vi har ingen børn, vi har kun vores 3 mislykkede forsøg derpå.

Så hvad nu? Jeg har jo lige haft ægløsning, så hvad så med alle de vanvittige tanker man har efter hele ægløsningsperioden?

FUCK DEM! Du hørte rigtigt. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg netop får hjælp til at håndtere og sortere i mine sindssyge tanker. Og lige præcis tanker om graviditet – ja, de bliver skudt væk, ligeså hurtigt som de kommer ind. For bare to måneder siden, ville jeg have været hele besat af katastrofetanker, graviditetstanker og seriøst have været det vildeste testmonster, du nogensinde kunne forestille dig. Men i skrivende stund, er jeg virkelig tilpas. Tilpas ved tanken om at vi har gjort vores, og vi hverken kan gøre til eller fra.

Er jeg gravid?

Ingen anelse. Min blodige ven skulle eftersigende komme om en lille uges tid og sige hej. Men ærligt, så er jeg faktisk ok med det. Skulle jeg være gravid, ville det selvfølgelig være en lykkestund for J og jeg. Skulle jeg ikke være gravid, ville det faktisk også være en lykkestund for J og jeg. Det ville nemlig betyde, at vi bare skal være os to lidt endnu – og det nyder vi faktisk ret meget!

Så jeg siger fuck hvad andre siger og gør, når det kommer til projekt baby. Gør hvad du vil og gør det på din egen måde. Lad vær med at stresse over det og dyrk sex fordi du har lyst – ikke fordi du skal.

Sex er aldrig bedre end når begge parter har lyst til hinanden.